De seneste år har flere undersøgelser vist, at mikroplast findes i store dele af verdens drikkevand — også i Danmark. Selv om niveauerne ofte er små, er det et voksende bekymringspunkt for både forskere og forbrugere.

Her gennemgår vi, hvad mikroplast er, hvor det kommer fra, og hvad de nyeste danske undersøgelser viser.

Ifølge et studie fra Aarhus Universitet og DTU er der også fundet mikroplast i dansk drikkevand – dog på lave niveauer.
(Kilde: Aarhus Universitet & DTU undersøgelser)

Hvad er mikroplast?

Mikroplast er små plastpartikler under 5 mm, ofte helt ned til mikrometer-størrelse (0.001 mm). De kan komme fra:

Nedbrudte plastikemballager
Tøj i vaskemaskinen (syntetiske fibre)
Plastikflasker
Rør og vandledninger
Industrielt affald
Bildæk og vejstøv

De er så små, at man ikke kan se dem — men de kan stadig ende i kroppen.

Hvordan ender mikroplast i drikkevand?

Mikroplast kan komme i drikkevand gennem:

1. Grundvandsforurening

Partikler trænger ned i jorden via:

Regnvand
Overfladevand
Industriområder

2. Rør og installationer

Plastikledninger kan frigive mikroskopiske partikler over tid.

3. Vandflasker

Plastikflasker frigiver mikroplast — særligt når de bliver varme eller genbruges mange gange.

4. Vandværkerne

Selvom vandværker filtrerer, er mikroplast så småt, at det ikke altid bliver helt fjernet.

Miljøstyrelsen beskriver mikroplast som en voksende miljøudfordring, der kommer fra tøjfibre, kosmetik, dæk og nedbrudt plastik.
(Kilde: Miljøstyrelsen – Microplastics rapport)

Hvad viser ny forskning i Danmark?

Danske miljø- og vandanalyser de seneste år viser:

✔ Mikroplast er fundet i både grundvand og drikkevand flere steder
✔ Vandprøver indeholder ofte små partikler fra PVC, PE og PET
✔ Størstedelen er usynlige fibre fra tøj og plastmaterialer
✔ Belastede områder (byer, trafikzoner) har højere niveauer

Selvom niveauerne generelt er lave, mener forskere, at langtidseffekterne stadig er uklare, og derfor vælger mange danskere at filtrere deres vand.

Er mikroplast farligt?

Der er endnu ingen entydig konklusion fra forskere, men studier peger på risici som:

Inflammation i kroppen
Hormonforstyrrelser
Optagelse af kemiske stoffer, der sidder på mikroplast
Mulig ophobning i organer
Øget oxidativt stress

Særligt for børn og gravide anbefales det at begrænse unødvendig eksponering.

Hvordan kan man fjerne mikroplast fra vandet?

Ikke alle filtre kan fjerne mikroplast — men de rigtige teknologier kan:

1. Aktivt kul (carbon block)

Binder plastpartikler effektivt, især i presset kulblok.

2. Membranfiltrering (UF 0.01 μm)

Fanger selv ultrafine mikroplastpartikler.

3. KDF teknologi

Hindrer bakterievækst og forbedrer filtrering i kombination med kul.

3 typiske tegn på mikroplast i hverdagen

Mikroplast er usynligt, men mange oplever:

Grumset eller let “stænkende” vand
Smagsændringer
Sorte/hvide partikler i glas eller kedel

Dette ses især i byområder med gamle installationer.

Hvordan undgår man mikroplast i hverdagen?

✔ Brug vandfilter med carbon block og membran
✔ Undgå vand på plastikflasker
✔ Brug glasflasker genanvendeligt
✔ Vask tøj ved lavere temperaturer
✔ Undgå opvask med mikroplast-svampe

Små ændringer gør en stor forskel.

Konklusion

Mikroplast er en voksende bekymring i Danmark, og selv om niveauerne er lave, er der stadig usikkerhed om de langsigtede helbredseffekter. De bedste løsninger i 2025 er vandfiltre med:

Carbon block (aktivt kul)
0.01 μm membranfiltrering
KDF + anti-kalk teknologi

Disse teknologier kan samlet set reducere mikroplast markant og give renere, tryggere vand til hele familien.

Hvad viser undersøgelserne?

Den mest detaljerede danske undersøgelse af mikroplast i drikkevand blev lavet af Aarhus Universitet:
“Analysis of microplastic particles in Danish drinking water”
(PDF: SR291 – AU rapport)